Negation af nominalsætninger GTM

9.1 Negation af nominalsætninger med ليس

Når man skal negere sætninger, der ikke indeholder et verbum, bruger man negationen ليس. Selvom det bruges til at negere en nutidig handling, og oversættes med ikke, bøjes det som et verbum i perfektum.

Da ليس's rod er det, man kalder hul, opfører ليس sig uregelmæssigt. Nedenfor finder du en komplet bøjning af ليس.

Grammatisk er ليس en af كان's søstre, dvs. den tager prædikat i akkusativ (ender på ـا – ved ubestemt prædikat), hvilket altid markeres i skrift, men sjældent udtales i normal tale.

Når man bruger ليس til at negere en nominalsætning, så skal ليس kongruere med subjektet i nominalsætningen. Der er dog en undtagelse, og det er, hvis prædikatet er foranstillet. I så tilfælde er det ikke nødvendigt at bøje ليس efter subjektet, da det kan opfattes som om, det negerer hele sætningen: ليس هناك بنات في الصف.

Eksempler på nominalsætninger med og uden negation:

Familien er ikke fattig	الْعائِلَة لَيْسَتْ وفَقيرَة	Familien er fattig	الْعائِلَة فَقيرَة
Mansour er ikke egypter	مَنْصور لَيْسَ مصريا	Mansour er egypter	مَنْصور مصري
Vi er ikke på hotellet	لَسْنا في الْفُنْدُق	Vi er på hotellet.	نَحْنُ في الْفُنْدُق
Jeg er ikke glad	لَسْتُ مَسْرور	Jeg er glad	أنا مَسْرور

Ligesom i verbalsætninger, er ordstillingen forholdsvis fleksibel. Man vælger med andre ord selv, om man vil sætte subjektet eller ليس først.

Jeg er ikke	لَسْتُ	أنا
Du (m.) er ikke	لَسْتَ	أنت
Du (f.) er ikke	لَسْتِ	أنت
Han er ikke	لَيْسَ	هو
Hun er ikke	لَيْسَتْ	هي
I to (m., f.) er ikke	لَسْتُما	أنتما
De to (m.) er ikke	لَيْسا	هما
De to (f.) er ikke	لَيْسَتا	هما
Vi er ikke	لَسْنا	نحن
I (m.) er ikke	لَسْتُم	أنتم
I (f.) er ikke	لَسْتـُـنَّ	أنتن
De (M.) er ikke	لَيْسوا	هم
De (f.) er ikke	لَسْنَ	هن

Relativpronominer og relativsætninger

15.1 Relativpronominer og relativsætninger

1) Relativpronominer - الاسم الموصول:

	Maskulinum	Femininum
Singularis	الّذي	الّتي
Dualis	اللّذاني (مرفوع) اللّذين (منصوب)، مجرور	اللّتان (مرفوع)، اللّتين (منصوب)، مجرور
Pluralis	الّذين	اللّواتي/اللّاتي

Note: a) Af historiske årsager skrives nogle af pronominerne med to laam. Der er dog ingen forskel i udtalen.

Note: b) Pluralisformerne bruges kun til at beskrive mennesker.

2) Bestemte relativsætninger

Det relative pronomens rolle er at forbinde relativsætningen med antecedenten, som kommer før relativsætningen. Det relative pronomen skal kongruere med antecedenten i køn, tal (og kasus):

Relativsætning	Relativpronomen	Antecedent
سبح svømmede	الذي som/der	الولد Drengen
من لبنان er fra Libanon	التي som/der	الكاتبة Forfatterinden

3) Det relative pronomen anvendes kun, når antecedenten er bestemt. Er antecedenten ubestemt, anvender man ikke et relativpronomen:

Bestemt antecedent	ساعدت الرجل الذي كسرت رجله Jeg hjalp manden, hvis ben var brækket
Ubestemt antecedent	ساعدت رجلا كسرت رجله Jeg hjalp en mand, hvis ben var brækket

4) Relatoren – العائد

Relativsætningen skal ofte have tilføjet et suffigeret personligt pronomen. Dette kaldes en relator. Det suffigerede personlige pronomen refererer til antecedenten, og det oversættes ikke på dansk:

المرأة التي ساعدتـها Kvinden, som jeg hjalp [hende]

هذا هو الكتاب الذي سألت عنـــه Dette er bogen, som jeg spurgte om [den]

Ubestemte relativpronominer

a) De interrogative pronominer من؟ og ما؟ kan også fungere som ubestemte relativpronominer, i betydningen:

Den/dem/en som (bruges om mennesker)	مَن
Det som/hvad (bruges om alt andet end mennesker)	ما

De adskiller sig fra de bestemte relative pronominer, idet de aldrig har en eksplicit antecedent. Med andre ord, er de ubestemte relative pronominer både antecedent og relativpronomen:

وجدت من يتكلم العربية Jeg fandt en, som taler arabisk

هذا ما أكلت أمس Dette er hvad, jeg spiste i går

b) Når من og ما bruges som relativpronomen, kan man selv vælge, om man vil benytte relator:

هذا ما سمعناه	هذا ما سمعنا
Dette er hvad vi hørte [det]	Dette er hvad vi hørte

لا أعبد ما تعبدونه	لا أعبد ما تعبدون
Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder [det]	Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder

Idafa

3.2 Idafa (ejefald) – الإضافة

En idafa er en af de grundlæggende grammatiske konstruktioner på arabisk. Den består af to eller flere på hinanden følgende nominer, der sammen udtrykker ejefald.

Følgende er eksempler på idafa:

Konens familie	أُسْرَة الزَّوْجَة
Familiens hjem	بَيْت الْعائِلَة
Direktørens penge	نُقود الْـمُدير

Der er tre ting, som er vigtige at huske på ved idafaer:

1. Forholdet mellem de to ( eller flere ) nominer minder meget om brugen af of på engelsk. Hvis man f.eks ønsker at sige 'hotellets ejer', er man på arabisk nødt til at bytte rundt på ordene, og så får man صاحب الفندق (the owner of the hotel). Bemærk, at en del sammensatte ord på dansk er idafaer på arabisk: سيارة الشرطة  politibilen.

2. Det er KUN sidste led i en idafa, der kan have bestemt artikel eller possessivt pronomenssuffiks. Er sidste led i idafaen bestemt, så er hele idafaen bestemt. Er sidste led i idafaen ubestemt, er hele idafaen ubestemt. Eksempler på bestemte idafaer:

Min fars familie	عائِلَة والِدي
Lærerens kontor	مَكْتَب الْأُسْتاذ
Københavns Universitet	جامِعَة كوبنهاجن
Elevens notesblok	دَفْتَر الطّالِب

Ovennævnte idafaer er enkle idafaer, der alle består af to nominer. Komplekse idafaer kan bestå af flere end to nominer, og det er altså kun det sidste led af idafaen, der kan have bestemt artikel. Den følgende sætning indeholder en idafa, som består af fire nominer, og kaldes en fireleddet idafa:

فوزية زوجة صديق عم محسن – Fawziya er Mohsens farbrors vens kone.

3. Når et ord, der ender på ة  indgår i idafa, skal ة udtales som t – undtagen, når ordet er allersidste led i idafa.

Possessive pronominer

3.1 Possessive pronominer – الضمائر الـملكية

De possessive pronominer (min, din, hans etc.) sættes på arabisk som suffikser på substantiver. Hvor man på dansk har to ord som f.eks 'hans søn', har man på arabisk ét sammensat ord ابنه. Som udgangspunkt sætter man altid suffikset direkte på substantivet. Dog skal man være opmærksom på substantiver, der ender på ة, da dette skal omskrives til et ت, og herefter kan suffikset påhæftes: شقة + ه = شقته  hans lejlighed.

Forenklet skema over possessive pronominer og personlige pronominer i parentes (dualis og femininum pluralis er ekskluderet for overblikkets skyld):

Person, tal, køn	Dansk	Arabisk
1. sing.	(jeg) min/mit	- ـي
2. sing. mask. 2. sing. fem.	(du) din/dit (du) din/dit	- ـكَ - ـكِ
3. sing. mask. 3. sing. fem.	(han) hans/sin/sit (hun) hendes/sin/sit	- ـهُ - ـها
1. plur.	(vi) vores	- ـنا
2. plur. mask.	(I) jeres	- ـكُمْ
3. plur. mask.	(de) deres	- ـهُمْ

HUSK: ة laves om til ت , når et suffiks tilføjes!