Idafa

3.2 Idafa (ejefald) – الإضافة

En idafa er en af de grundlæggende grammatiske konstruktioner på arabisk. Den består af to eller flere på hinanden følgende nominer, der sammen udtrykker ejefald.

Følgende er eksempler på idafa:

Konens familie	أُسْرَة الزَّوْجَة
Familiens hjem	بَيْت الْعائِلَة
Direktørens penge	نُقود الْـمُدير

Der er tre ting, som er vigtige at huske på ved idafaer:

1. Forholdet mellem de to ( eller flere ) nominer minder meget om brugen af of på engelsk. Hvis man f.eks ønsker at sige 'hotellets ejer', er man på arabisk nødt til at bytte rundt på ordene, og så får man صاحب الفندق (the owner of the hotel). Bemærk, at en del sammensatte ord på dansk er idafaer på arabisk: سيارة الشرطة  politibilen.

2. Det er KUN sidste led i en idafa, der kan have bestemt artikel eller possessivt pronomenssuffiks. Er sidste led i idafaen bestemt, så er hele idafaen bestemt. Er sidste led i idafaen ubestemt, er hele idafaen ubestemt. Eksempler på bestemte idafaer:

Min fars familie	عائِلَة والِدي
Lærerens kontor	مَكْتَب الْأُسْتاذ
Københavns Universitet	جامِعَة كوبنهاجن
Elevens notesblok	دَفْتَر الطّالِب

Ovennævnte idafaer er enkle idafaer, der alle består af to nominer. Komplekse idafaer kan bestå af flere end to nominer, og det er altså kun det sidste led af idafaen, der kan have bestemt artikel. Den følgende sætning indeholder en idafa, som består af fire nominer, og kaldes en fireleddet idafa:

فوزية زوجة صديق عم محسن – Fawziya er Mohsens farbrors vens kone.

3. Når et ord, der ender på ة  indgår i idafa, skal ة udtales som t – undtagen, når ordet er allersidste led i idafa.